Ïetniegïele-ööhpehtimmie

Maana jeatja ïetniegïeline svïenskegïeleste maahta ïetniegïele-ööhpehtimmiem åadtjodh maadthskuvlesne jïh maadthsjïereskuvlesne raajeste aarhskuvleklasseste.

Naemhtie ïetniegïele-ööhpehtæmman ohtsedh

  1. Bïeljelh dov aarhskuvlem.
  2. Skuvle vuartesje jis dov maana reaktam åtna meatan årrodh.
  3. Skuvle bæjkohte dov maanam disse gie ïetniegïele-ööhpehtimmiem öörnesåvva.

Reaktam ïetniegïele-ööhpehtæmman, Skuvlevïerhken webbesijjie (Rätt till modersmålsundervisning, Skolverkets webbplats)

Unnebelåhkoen gïelh

Jis dov maana naakenh dejstie naasjovne unnebelåhkose govlesåvva dellie reaktam åtna unnebelåhkoen gïelem lohkedh aamhtesinie ïetniegïele. Dov maana ij leah daarpesjh gïelem fïerhten biejjien nuhtjedh jallh maahtoem gïelen bïjre utnedh.

Gosse ïetniegïele-ööhpehtimmiem ohtsedh naakenh dejstie unnebelåhkoej gïeline dellie dov skuvle, seamma jis tjïelten jallh frïjje åejviem utnieh, dïedtem nïmhtemes ööhehtimmiem öörnesovvedh.

Dov skuvlen lohkeme- jïh barkoe-åejvie datnem viehkehte jis gyhtjelassh åtnah.

Reaktam unnebelåhkoen gïelem öövtiedidh, skuvlevïerhken webbesijjie (Rätten att utveckla sitt nationella minoritetsspråk, Skolverkets webbplats)

Uppdaterad